Kontakt os Reservation

Cykling i Søhøjlandet

Skanderborg og Søhøjlandet er et spændende og meget velegnet område for cykling.

Med Skanderborg Sø Camping som udgangspunkt, tilbyder vi et gratis cykelkort med 10 turforslag til vores gæster. Alle turene er rundture på mellem 15 - 40 km og de fleste af dem kan forkortes, forlænges og kombíneres som I har lyst og kræfter til.

 

cyklende-par-i-skov.jpg


Cykelturene er primært udarbejdet med henblik på oplevelse af den meget varierede og smukke natur omkring Skanderborg, med stille søer, store skove, åbne marker, bløde bakker og dale. Andre oplevelser på turene er de små landsbyer, gårdbutikkerne, kunsthåndværkerene og kirkerne som passeres undervejs

Turene går ad små, hyggelige veje uden meget biltrafik eller på cykelstier. Der skal dog køres kortere strækninger på moderat trafikeret hovedvej med cykelstribe. Enkelte kilometre er på grusveje. Nogle af turene er kuperede, men kan køres af de fleste med en almindelig kondition.

"Visitskanderborg" har udgivet en brochure med 12 skønne cykelture i Søhøjlandet på mellem 10 - 40 km, som kan købes på campingpladsen. Nogle af dem er i cykelafstand fra Skanderborg Sø Camping, andre skal man køre til i bil.

Flere af de regionale og nationale cykelruter går igennem Søhøjlandet og vi udleverer gerne kortmateriale på disse, når i bor på campingpladsen.

 

cykling.jpg


Skanderborg Sø Camping er medlem af "CyclingDenmark" hvilket bl.a. betyder at vi er velorienterede om cykelmulighederne i Søhøjlandet, at I har mulighed for at købe eller lave mad på pladsen, at vi har et opholdsrum samt borde/bænkesæt, hvor I kan sidde, at I har mulighed for at få tørret tøj og udstyr i rimeligt omfang, at vi har udlån af det vigtigste værktøj til at reparere cyklen og vi kan hjælpe jer med så godt som alle cykelrelaterede spørgsmål.

Kontakt os gerne for yderligere information eller reservation.  

OBS. Danmarks højeste motionscykelløb afholdes for 35. gang i Kr. Himmelfartsferien i det smukke landskab omkring Skanderborg og Søhøjlandet. Se mere her: http://www.dkhojeste.dk/