Book nu!
Book allerede i dag online eller ring til os på tlf. +45 23 71 13 11
Skanderborg Sø Camping er en fantastisk campingplads med kanoudlejning. Overnat hos os og oplev en dejlig kanotur i fredelige omgivelser ved Skanderborg sø.
Kanosejlads på Skanderborg søerne og Tåning å er en naturoplevelse i særklasse. Oplev naturen fra vandet i skøn idyl.
Sejl i kano i en af Jyllands største søer. Skanderborg sø er Jyllands 2. største sø og via Tåning å og Mossø (Jyllands største sø), er den en del af Gudenåsystemet, men i modsætning til Gudenåen, er Skanderborg søerne ikke så befærdet.
Langs med bredden oplever man en meget varieret natur, fra skove over bølgende kornmarker til engarealer, hvor køer og får græsser.
På en længere strækning sejler man langs med Skanderborg by og ser denne fra sin smukkeste side.
I det åbne vand findes der 3 små øer, der alle har deres egen historie og som med deres beliggenhed fint egner sig som vendepunkt for turene.
Foretrækker I lidt mere roligt vande, kan man sejle op i Tåning å. Denne tur er indbegrebet af kanosejlads. Åen snor sig stille gennem et smuk landskab og er man heldig, kan man både se isfugle og oddere her. Motorsejlads er forbudt, så al færdsel foregår fredeligt og ved egen kraft.
Ved Fuldbro mølle er åen ført under en vej og igennem et sluseværk, og i vores kanoer ender udturen her, men kommer I med egne kanoer eller kajakker, må I gerne sejle over i Mossø. Åen er ca. 4 km lang, så turen frem og tilbage kan nemt gøres på en halv dags sejlads.
Skanderborg Sø Camping udlejer kanoer med redningsveste til pladsens gæster. I er som nævnt også velkomne til at medbringe jeres egne kanoer og kajakker når I bor på pladsen.
Er I erfarne roere, er Skanderborg Sø Camping et godt udgangspunkt for en tur ned ad Gudenåen i egen båd. I skal minimum have en overnatning på pladsen, så kan I have jeres bil parkeret her for et mindre gebyr og det er nemt at komme tilbage til Skanderborg med tog eller bus når I har nået jeres destination.
Kontakt os gerne for yderligere information eller booking.
Book allerede i dag online eller ring til os på tlf. +45 23 71 13 11
Skanderborg Sø Camping,
Horsensvej 21,
8660 Skanderborg
Tlf: 23 71 13 11
Mail: info@campingskanderborg.dk