Book nu!
Book allerede i dag online eller ring til os på tlf. +45 23 71 13 11
Tag på vandring i Søhøjlandet; et af Danmarks smukkeste naturområder.
Det Midtjyske Søhøjland tilbyder et væld af muligheder for vandreture.
Landskabet i Skanderborg er meget varieret og der er både vandreruter på afmærkede stier og i fri natur. Her er god plads til at finde ro og stilhed, til at vandre på egen hånd eller deltage i guidede ture.
Landskabet i Skanderborg området kan f.eks. også opleves på “StoRYturen” eller “Fra Vester Mølle til Gudenåen”, hvor QR koder er opsat på interessante steder på ruten og via jeres mobil får I historien i øret eller som tekst.
Vidste I at man kan bestige bjerge i Danmark? I Det Midtjyske Søhøjland findes 15 toppe på mere end 100m over havoverfladen, som nu er kortlagt og beskrevet med GPS positioner og højdemeter. Nogle af dem kan man godt blive forpustet af, men alle kan klares med en almindelig kondition og belønningen er en fantastisk udsigt. Som et ekstra incitament er der opsat koder på toppen og ved foden af “bjergene” og når alle er fundet og registreret på bestigbjerge.dk, kan I optages i “Hall of Fame”. Bjergbeskrivelserne kan hentes på www.bestigbjerge.dk eller fåes hos os når I bor på pladsen.
For geocachere findes der ca. 1.000 aktive caches indenfor en radius af 50 km fra Skanderborg Sø Camping, så både begyndere og øvede geocachere vil kunne finde udfordringer i dette skønne område. I kan finde cachene på geocaching.com eller Geocaching® app’en
Den meget afvekslende og utrolig flotte natur ved Mossø samt de vandreture der er omkring den, er beskrevet i brochuren “Mossø”, der kan downloades på Naturstyrelsens hjemmeside eller fås gratis på Skanderborg Sø Camping.
“Spor i landskabet” har udgivet flere foldere med dejlige, let tilgængelige vandreture i området, ligesom der er udarbejdet en brochure med 12 meget forskellige ture i omegnen. Begge kan fås på Skanderborg Sø Camping når i bor på pladsen.
Derudover har vi mange andre dejlige turforslag og beskrivelser for både korte og længere vandreture i Skanderborg; i skovene, gennem mose og det åbne landskab eller langs fjorde med forskellige sværhedsgrader.
Skanderborg Sø Camping er medlem af “WalkingDenmark”, hvilket bl.a. betyder at vi er velorienterede om vandremulighederne i vores område, at I har mulighed for at købe eller lave mad på pladsen, at vi har et opholdsrum samt borde/bænkesæt, hvor I kan sidde, at I har mulighed for at få vasket og tørret tøj og udstyr i rimeligt omfang, og at vi kan hjælpe jer med så godt som alle vandrerelaterede spørgsmål.
Kontakt os gerne for yderligere information eller booking.
Book allerede i dag online eller ring til os på tlf. +45 23 71 13 11
Skanderborg Sø Camping,
Horsensvej 21,
8660 Skanderborg
Tlf: 23 71 13 11
Mail: info@campingskanderborg.dk